søndag den 21. december 2014

21. december

Dagens portræt: Christine Møller Pedersen, 3.n

Det går strygende for dagens person, men hun har ikke andet end initialerne tilfælles med Centre for Medical Parasitology. Som flere andre portrætter i julekalenderen fremhæver hun sovs som en af julens største oplevelser:

Hvilken dag ser du mest frem til i december?
Den 22. december kl. 13

Hvad vil du gerne spise denne dag? – og hvad vil du drikke til maden?
Kartofler med flæskesteg og den bedste brune sovs. Det må gerne gentage sig d. 24

Ser du julekalender på tv? Og hvilke?
Jeg har desværre ikke set julekalender i år. Et enkelt afsnit af tidsrejsen er hvad det er blevet til.

Hvad ville du gøre hvis du vandt en million i lotto den 20 december?
1 mio. er mange penge. Jeg vil tage familien på ferie, og gemme resten til når jeg skal ud at rejse efter gymnasiet.

Hvad ville du skrive i et julekort til Kurt Sonne?
Kære Kurt.
God jul. Må du få en aften med lækker mad – har hørt at du er god til at lave det. 
Venlig hilsen Christine

Hvilket budskab ville du bringe, hvis du kunne sende et julepostkort til hele verdens befolkning?
Et stort budskab som f.eks. at huske at vise kærlighed til hinanden. 

Hvem fra Morsø Gymnasium ville du invitere hvis du vandt et gavekort til en middag for to? – og hvorfor ville du vælge denne person?
Det er op til gymnasiet at gætte J

Hvad skal du lave i din juleferie?
Slappe helt af og tage til julefrokoster.  

Hvad er dine personlige ønsker/forventninger for 2015?
Mine ønsker er, at skolen ender godt, og at Anne Cecilie og jeg får aftalt hvor vi vil rejse hen efter sommerferien.

Hvad vil du foretage dig når du ikke længere skal have din daglige gang på Morsø Gymnasium?

Jeg vil tage et sabbatår hvor jeg rejser rundt i verden, og efterfølgende vil jeg sandsynligvis søge ind på DTU.

... OG NU GÆLDER DET FINALEN ... kalenderens sidste gættekonkurrence og portræt:

  • Personen staver på sin helt egen måde; - fx har man set  ”Hvem? Vad? Hvor?”
  • Personen er interesseret i astronomi – specielt solens indvirkning på månen
  • Personen holder sig i form ved at løbe – og benytter enhver anledning til at prale af resultaterne
  • Personens faste makker synger gerne den gamle schlager ”Solskin kan man altid finde” – bl.a. på grund af den følgende bullet:
  • Personen udviser ofte en særdeles støjende adfærd
  • Eller blot: HA, HA, HA

Ingen kommentarer:

Send en kommentar