fredag den 19. december 2014

20. december

Otto i Cape Coast, Ghana.

Dagens portræt: Otto Dahlgaard Mikkelsen

Student 2013 og lige hjemvendt fra Ghana med afrikanske trommer i både bagagen og hovedet. Her er hvad Otto svarede den privatlivsorienterede journalist:

Hvilken dag ser du mest frem til i december?
D. 24. hvor vi skal holde jul hos min bror Mikkel, svigerinde og niece. 

Hvad vil du gerne spise denne dag? – og hvad vil du drikke til maden?
Traditionel juleaftensmiddag - hvilket dyr der skal spises, lader jeg være op til min bror, der er en mester til at lave mad. Øl og vand.

Ser du julekalendere på tv? Og hvilke?
Jeg har i år kun set julekalender på computeren: 'Julegrisen på DR3' og 'Barbershop Julekalenderen' på Facebook. Og jeg har sågar fulgt med i denne, selvom jeg har holdt mine gæt for mig selv. Hvad er præmien for at medvirke?

Hvad ville du gøre hvis du vandt en million i lotto den 20 december?
Lægge pengene til side til det kommende studieliv i den store by.
Og så ville jeg nok spendere lidt på ekstra store julegaver, som spørgsmålet måske lægger op til. :)

Hvad ville du skrive i et julekort til Kurt Sonne?
Kære Kurt.
Oprigtig tak for bogen af Peter Bastian i min studentergave. Jeg kan forstå, du synes jeg skal tage mig sammen. Derfor har jeg valgt at lade ham stå på mit sengebord og stirre bebrejdende på mig morgen efter morgen.
God jul. 

Hvilket budskab ville du bringe, hvis du skulle sende et julepostkort til hele verdens befolkning?
Vær åbne, hjælp hinanden og skån miljøet - men det kræver vist sin mand at formidle det, så det overbeviser nogen, så jeg udlover gerne en del af lottopræmien til den, der kan det.

Hvem fra Morsø Gymnasium ville du invitere hvis du vandt et gavekort til en middag for to? – og hvorfor ville du vælge denne person
Jeg må hellere sige Signe Bay fra 3.TM, hvis jeg skal bevare visse diplomatiske forbindelser.

Hvad skal du lave i din juleferie?
Se familie og venner og øve musik til en konservatorieprøve.

Hvad er dine personlige ønsker/forventninger for 2015? 
Et sundt helbred, glæde, spændende oplevelser og at lære nye ting.

Hvad foretager du dig når du ikke længere har din daglige gang på Morsø Gymnasium?

Finder på anledninger til at komme ind på Morsø Gym.

Og nu præsenterer vi en person, som i hvert fald har sin daglige gang på Morsø Gymnasium:

  • Dagens person er næsten altid livlig, smilende og lattermild
  • Uden speciel sammenhæng med ovenstående, vil nogle antyde, at der - til tider - er Fut i dagens person
  • Personen spiller på flere strenge, - blandt andet inspireret af en japaner
  • … den stryger vi
  • Personen har en stor og vedholdende trang til logiske forklaringer
  • Personen har noget til fælles med Centre for Medical Parasitology
  • Sammen med kæresten har dagens person også noget til fælles med Calvin Klein

Ingen kommentarer:

Send en kommentar